Nemme tips til en grønnere hverdag

Sådan undgår jeg cravings

 

Kender I den der akutte sukkertrang, der har det med at opstå i det øjeblik, man lægger bestikket fra sig efter frokost/aftensmad? Jeg har stort set altid lyst til et eller andet sødt eller fedtet efter et måltid, og jeg har i lang tid undret mig over, hvordan det mon kunne være.

Jeg har senere fundet ud af, at jeg langt fra er alene om den oplevelse. “Åh gudskelov, jeg troede, jeg var den eneste, der fik det sådan” er den reaktion, jeg nok er blevet mødt med flest gange, når jeg har snakket med folk om den her skide jeg-har-lige-spist-craving.

Det har ikke noget at gøre med, man skal forbyde sig selv en masse fødevarer, boycutte sukker og bande chips langt væk. Overhovedet ikke. Det, jeg gerne vil have dig til at være opmærksom på omkring dine måltider, er din sensoriske mæthed. Der er nemlig forskel på den og så den mere velkendte, almindelige fysiske mæthed – altså, der hvor maven føles fuld. Man kan sagtens være fysisk mæt uden at føle sig mæt rent sensorisk.

Sensorisk mæthed handler i alt sin enkelthed egentlig bare om at tilgodese sine sanser. Når du craver noget sødt eller fedt, kan det være fordi, disse elementer ikke har været til stede i dit sidste måltid. Personligt forsøger jeg at tænke alle elementer ind, når jeg står og laver mad. Der skal gerne være både noget knasende, noget blødt, noget sødt, noget salt, noget fedtholdigt og noget frisk repræsenteret, hvis du ønsker at opnå sensorisk tilfredsstillende. Det lyder måske virkelig banalt, og da jeg blev introduceret for det her, tænkte jeg også: “Det er godt med jer”, men jeg lover, at det gør en kæmpe forskel.

For et par dage siden postede jeg et billede med en kommentar omkring sensorisk mæthed, og hvad man med fordel kunne være opmærksom på under tilberedning af et måltid, og de efterfølgende dage væltede det ind med beskeder fra folk, der havde prøvet det af og haft stor succes med det. Giv det en chance, prøv dig frem – og vigtigst af alt: lyt til din krop! Den er altså verdensmester i at fortælle dig, hvad den har brug for 🙂

Kram

Kat♥

1 kommentar

  • Karoline

    Kan anbefale at høre seneste afsnit af Moten Elsøe og Anne Gaardmands podcast “Detox din hjerne”, der omhandler “cravings” ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Nemme tips til en grønnere hverdag