Uambitiøs?

Jeg fylder 24 til sommer. For nogen er det ingen alder, for andre er jeg efterhånden ved at være oppe i årerne – det kommer an på, hvem man spørger.

Jeg tror, det er rimelig almindeligt at reflektere lidt over livet en gang imellem. Hvem er man, hvad vil man, hvor er man på vej hen… Jo ældre jeg bliver, jo oftere fanger jeg mig selv i at tænke sådanne tanker, og de får mig altid til at føle mig bagud ift. alle andre. Mange af mine venner bliver gravide (med vilje), køber hus, bor sammen med kæresten, får hund, bliver forlovet, inviterer til barnedåb, køber bil osv.

Og så er der mig…

Jeg har en dejlig kæreste, jovist. Vi har været sammen i snart et år, og vi er stadig glade for hinanden. Vi bor ikke sammen eller noget. Jeg har mit lille kollegieværelse på Amager, og han har kælderen hjemme hos sin mor (ja, han bor hjemme, jeg har fundet mig en ung mand, haha). Jeg har ingen planer om familiestiftelse i den nærmeste fremtid; faktisk er jeg ikke engang sikker på, jeg overhovedet har planer om det. Jeg fatter ikke et hak af hverken SKAT eller økonomi. Huskøb står heller ikke på min bucketliste endnu, og en forlovelse skal jeg sgu nok også kigge længe efter. Jeg drømmer om at leve af de sociale medier, og mit studiejob består af at uploade videoer på youtube – et medie, som de fleste af mine jævnaldrende nærmest ikke engang er klar over, kan bruges til andet en musik… Og så vil jeg også gerne rejse hele verden rundt, før jeg overhovedet tænker på at slå mig ned,

Jeg føler mig virkelig tit bagud, men jeg prøver at huske mig selv på, at det jo er MIT liv, og at det derfor skal leves på min måde og i mit tempo. Selvom det kan være svært. Er jeg den eneste, der har det sådan?

Kram