Endelig overstået…

Det er med ambivalente følelser, jeg sidder og skriver dette indlæg, for jeg knuselsker julen. Sådan virkelig! Jeg er typen, der virkelig skal klemme balderne sammen for ikke at begynde at lytte til julemusik allerede i oktober måned,og som skal overtales længe for at se andet end julekalendere i december måned… I kender typen.

Dog kan juletuden være rigtig hård at komme igennem. Jeg har, grundet over ti år i spiseforstyrrelsens tegn, et lettere forkvaklet forhold til mad, der hurtigt kan blive sat på prøve i sociale sammenhænge – og december må jo siges at være en social måned, am I right? Julen kredser RIGTIG meget om mad; julegodter, julekager, julebag, æbleskiver, julefrokoster… Alt sammen virkelig hyggelige og sikkert også meget velsmagende elementer i juletiden, hvis man altså ikke i forvejen bruger det meste af sin hjernekapacitet på at forsøge at undgå at tænke på mad konstant.

Jeg øver mig virkelig i at få at mere afslappet forhold til mad, og i den proces er det rimelig væsentligt at træne sig selv i ikke at lade mad fylde i ens tanker hele tiden. Det kan bare være rigtig svært i julemåneden, hvor man bliver konfronteret med ens værste fjende sådan ca. 24/7. Studiegruppen spiser pebernødder, svigerforældrene inviterer på æbleskiver, forældrene foreslår en julebageeftermiddag, man skal til en millard julefrokoster, og man skal altså hele tiden tage stilling til en masse forskellige fødevarer på den ene eller den anden måde.

Den ene dag tog jeg mig selv i at bryde sammen i ren fortvivlelse over ikke at vide hvilket rugbrød, der mon ville blive serveret til familiens årlige julefrokostbord. Det virker fuldstændig åndssvagt for hr. og fru Danmark, men mange af dem, der har kæmpet med spiseforstyrret kan garanteret nikke genkendende til dette. Det kan tage så meget af ens energi ikke selv at være herre over dagens menu…

Jeg er, endnu engang, ikke helt sikker på, hvor jeg egentlig ville hen med det her indlæg, men jeg tror, mit håb er, at den kan bekræfte nogle derude i, at de ikke er alene, og måske kan åbne andres øjne for, at julen ikke nødvendigvis er hjerternes fest… Hele tiden i hvert fald 🙂

Glædelig jul! Og til alle jer med samme indre madkonflikter som mig: you made it! <3

Kram